SENSEI PILEKÆR
En præstationsstærk Dansk Varmblod-stamme, hvor kvaliteten går igen gennem flere generationer
Køn
Hingsteføl
Født
12.03.2026
ID-nr.
208333DW2630075
Race
Dansk Varmblod
Farve
Rød
WFFS Status
Forældre testet negativ for WFFS
Ejer
Stutteri Pilekær
6200 Aabenraa
Danmark
Momssats
25%
Opdrætter
Stutteri Pilekær
6200 Aabenraa
Danmark
Du skal være logget ind for at kunne se disse dokumenter
En præstationsstærk Dansk Varmblod-stamme, hvor kvaliteten går igen gennem flere generationer
Et velrejst og særdeles tiltalende hingsteføl med et dejligt udtryk og en naturlig op-ad-bakke tendens. Sensei Pilekær bevæger sig med særdeles god mekanik, stor elasticitet og en fjedrende bevægelse – et spændende hingsteemne med kvaliteter til fremtidens dressursport.
På morsiden finder man en præstationsstærk Dansk Varmblod-stamme, hvor kvaliteten går igen gennem flere generationer.
Mor, Kærvangs Roma Nova e. Blue Hors Romanov, blev allerede som føl bedste dressurbetonede hoppeføl ved både Blue Hors’ Følchampionat og i Dansk Varmblods region 4, og som 2-års blev hun udtaget til finalen ved Dansk Varmblods Eliteskue.
Mormor Dream Girl e. Blue Hors Don Schufro er elitehoppe, ERDH, og har sat et markant aftryk i avlen. Hun er blandt andet mor til Diva Pilekær e. Johnson, RDH, der har konkurreret på Grand Prix-niveau, samt Kærvangs Prima Donna Light, RDH, der nåede M-niveau i sin uddannelse.
Stammen har samtidig vist sig attraktiv på auktionerne. Et afkom efter Kærvangs Roma Nova blev solgt på Dansk Varmblods auktion i 2022, og fra mormor Dream Girl er der tidligere solgt flere afkom på Elitefølauktion.
Sensei Pilekær forener en dokumenteret præstationsstamme med et moderne udtryk og med sin gode mekanik, naturlige op-ad-bakke tendens og fjedrende bevægelse er han et hingsteføl med perspektiv for den ambitiøse dressurrytter.